København er kvanternes by
København og Copenhagen Science Citys førerposition på kvanteområdet forstærkes nu gennem oprettelsen af det nye forskningscenter QMATH, der skal udvikle software til fremtidens kvantecomputer.
Da de fem medlemmer af nobelkomiteen for fysik mødtes i løbet af 2016, lå der en liste med et stort antal kandidater til den pris, der traditionen tro udgives i slutningen af året. For hvert møde indsnævredes feltet, så der til sidst kun var én enkelt gruppe tilbage, der kunne offentliggøres som modtager af nobelprisen i fysik 2016. Modtagergruppen bestod af tre forskere, der alle stammer fra Storbritannien, men forsker i USA. De forsker alle tre i kvantemekanik, og nobelprisen er derfor endnu en understregning af det enorme potentiale, der ligger i netop dette forskningsområde.
Fra skrot til Tesla
Selvom vigtigheden af kvantemekanik efterhånden er nem at forstå, er det straks sværere at begribe, hvad kvantefysik, kvanteteknologi og kvanteinformation rent faktisk kan komme til at betyde for samfundet som vi kender det. Det bedste bud er, at kvanteteknologien kan revolutionere kommunikation på samme måde, som computeren og digitaliseringen har gjort det gennem de sidste årtier. Første skridt i den retning er udviklingen af kvantecomputeren, der groft sagt er en computer i anden potens. Forbedringen i computerens ydeevne svarer nogenlunde til at skifte en skrotværdig bil ud med den nyeste Tesla på markedet, for at putte tingene i kontekst.
En kvantecomputer består som en normal computer både af software og hardware, og mens hardwaredelen har været i rivende udvikling, er der mere stilstand på software-området. Den tendens skal nu afhjælpes gennem etableringen af et nyt forskningscenter på Københavns Universitets Intitut for Matematiske Fag, der skal udvikle software til fremtidens kvantecomputer samt forske i kvanteinformation.
Kvanterevolutionens brigade
Forskningscenteret forstærker Københavns position som lead actor på kvanteområdet. Etableringen er således en understregning af den førerposition, som København og Copenhagen Science City tager i spidsen for den brigade, der kæmper for den nye teknologiske revolution. Det er her, den ypperste forskning i kvantemekanik foregår, og her alle de folk der har forstand på kvantemekanik har til huse. Centerleder Jan Philip Solovej er et godt eksempel på den koncentration af højkvalitets forskning, der nu samles i København. Han har tidligere arbejdet som professor på bl.a. Princeton University, men udfører nu verdens fremmeste forskning inden for kvanteinformation i det nyetablerede center.
”Med centeret samler vi nogle af verdens førende forskere for at øge vores forståelse af, hvad kvanteinformation er. Dels for at få større indsigt i verden omkring os fra atomer til sorte huller, dels for at bidrage til udviklingen af kvantesoftware og kvantekommunikation, der på sigt kan gøre det muligt at udvikle en kvantecomputer. Det rummer store perspektiver for samfundet – bl.a. ubrydelige krypteringer, absolut sikker kommunikation, svimlende hurtige beregninger og langt bedre søgemuligheder”, udtaler han til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
Forskningscenteret støttes af VILLUM FONDEN, og placeres på Københavns Universitets Institut for Matematiske Fag, der er en del af Copenhagen Science City. Centeret med det mundrette navn The Villum Centre of Excellence for the Mathematics of Quantum Theory (QMATH) ledes udover Jan Philip Solovej også af professor Matthias Christandl og professor Bergfinnur Durhuus.
